Længere arbejdsgiverperiode ved sygdom

I forbindelse med finanslovsforliget blev der aftalt, at arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven forlænges fra 21 til 30 dage pr. 1. januar 2012.

 

Når virksomheden betaler løn under sygdom i henhold til funktionærloven, overenskomst, kontrakt eller kutyme, betyder det, at virksomheden fra 1. januar 2012 først kan få refusion af sygedagpenge fra kommunen efter 30 dage i modsætning til de nuværende 21 dage. Hvor der ikke er en forpligtelse til at betale fuld løn under sygdom, men sygedagpenge, skal virksomheden fremover betale sygedagpengene i 30 dage, hvorefter kommunen overtager forpligtelsen.

§ 56-aftaler og forsikring for mindre virksomheder
Ifølge lovforslaget vil der ved § 56-aftaler fortsat kunne modtages refusion fra 1. hele fraværsdag i hele arbejdsgiverperioden. Det samme gælder, når mindre virksomheder har tegnet en forsikring efter lovens § 55. Her vil der også fortsat være refusion fra 2. hele fraværsdag i hele arbejdsgiverperioden.

Stadig anmeldelse til kommunen senest 4 uger efter 1. fraværsdag
Ifølge lovforslaget skal virksomhederne fortsat anmelde sygefraværet til kommunen inden for den eksisterende 4 ugers frist, selvom der først kan opnås refusion efter 30 dages fravær.

Forlængelsen af arbejdsgiverperioden i lov om sygedagpenge er aftalt helt tilbage i forbindelse med Finansloven for 2011 (dvs. vedtaget allerede i 2010) til ikrafttræden den 2. januar 2012.

Senest opdateret (Torsdag, 05. januar 2012 13:10)

 
Vi har 4 gæster online
Avisen.dk
Nyheder fra Avisen.dk
LO's Nyheder
Her kan du læse nyheder
  • Håndsrækning til asbestofre
    Et flertal i Folketinget har nu fjernet den sidste rest af forældelsesfrister, når det gælder mulighed for at søge om erstatning for erhvervssygdomme. "På høje tid", siger LO's næstformand, Lizette Risgaard.
  • Velkommen til nyt nano-center
    LO's næstformand Lizette Risgaard hilser Dansk Center for Nanosikkerhed velkommen. LO gik forrest for at oprette centret, der skal forske i nanopartiklers eventuelle skadelige påvirkning.